WASHINGTON – Efter et øjeblik, hvor håbet om, at USA kunne blive en international leder inden for klimaændringer, blev dæmpet, kunne en lovgivning, som Kongressen er klar til at godkende, forynge landets omdømme og styrke dets bestræbelser på at presse andre nationer til hurtigere at reducere udledningen af drivhusgasser.
Den hovedsnagende vending, som har genereret et glædeligt tilfælde af piskesmæld blandt demokrater og miljøforkæmpere, er en påmindelse om, hvordan indenrigspolitik er sammenflettet med verdensomspændende diplomati.
Fortalere frygtede, at sidste måneds sammenbrud i forhandlingerne i Kongressen havde undermineret indsats at begrænse de katastrofale virkninger af global opvarmning. Nu får de energi af muligheden for at udråbe en hidtil uset amerikansk succes.
“Dette siger, ‘Vi er tilbage, skat’,” sagde Jennifer Turner, der arbejder med internationale klimaspørgsmål som direktør for Woodrow Wilson Centers China Environment Forum i Washington.
Lovgivningen, som også har bestemmelser vedr skatter og receptpligtig medicin, omfatter omkring 375 milliarder dollars over det næste årti til udvikling af ren energi og økonomiske incitamenter til at købe elbiler, installere solpaneler og afvænne elnettet fra fossile brændstoffer. Selvom forslagene blev reduceret under vanskelige forhandlinger, er det den største enkeltinvestering i klimaændringer i amerikansk historie, og et markant skift fra mange års passivitet, der begrænsede Washingtons indflydelse i udlandet.
Senatet vedtog loven i søndags, og Parlamentet forventes at godkende den på fredag. Så går det til præsident Joe Biden for hans underskrift.
Fattige nationer er fortsat bekymrede over, at rige lande som USA ikke har opfyldt økonomiske forpligtelser for at hjælpe dem med at klare den globale opvarmning og overgangen til ren energi, noget lovgivningen ikke adresserer. Men Biden kan stadig pege på det som bevis på, at det amerikanske politiske system kan løse verdens mest presserende problemer.
“Vores evne til at have troværdighed på den globale scene afhænger af vores evne til at levere derhjemme,” sagde Ali Zaidi, det Hvide Hus stedfortrædende nationale klimarådgiver. “Vi er tempobilen. Det hjælper andre mennesker til at gå hurtigere og hurtigere.”
Efter præsident Donald Trump trak sig tilbage fra klimaaftalen i Paris tiltrådte Biden embedet og lovede at genindtræde i kampen mod global opvarmning. Han satte et ambitiøst nyt mål for at reducere udledningen af drivhusgasser – mindst 50 % under 2005-niveauet inden 2030 – og begyndte at foreslå politikker for at bringe landet på sporet.
Lovgivningen, som Biden forventes at underskrive, anslås at reducere emissioner mellem 31% til 44%, ifølge en analyse fra Rhodium Group, et uafhængigt forskningsfirma. Yderligere reguleringsmæssige skridt fra administrationens side kunne lukke resten af hullet.
“Det er godt, at USA endelig forsøger at indhente det efter flere års slæb i klimaforandringerne, og denne investering vil langt hen ad vejen ophæve noget af den skade, som præsident Trumps administration har forårsaget,” sagde Mohamed Adow, direktør for Power Shift Africa, en tænketank baseret i Nairobi, Kenya.
Bevægelsen om lovforslaget kommer blot tre måneder før den næste FN-konference om klimaændringer, som er kendt som COP27 og finder sted i Egypten.
“Lad os håbe, at denne lovgivning er starten på mere internationalt samarbejde op til COP27-topmødet, hvor de mest sårbare får den støtte, de har brug for,” sagde Adow.
Selvom USA stadig vil stå over for rodfæstet skepsis, kan fremskridtene i Washington også give John Kerry, Det Hvide Hus’ særlige klimaudsending, mere fremdrift på konferencen i november.
“Det sætter vind i hans sejl, det giver ham et reelt løft af troværdighed,” sagde Turner. “Dette vil ændre hele dynamikken.”
Flere eksperter sagde, at USA vil blive bemyndiget til at lægge mere pres på Kina, Indien og andre nationer, der har høje emissioner, men som har været uvillige til at skære ned af økonomiske årsager.
“Dette genopretter en vis diplomatisk legitimitet til USA som en indflydelsesrig aktør i internationale klimaforhandlinger,” sagde Scott Moore, direktør for Kinas programmer og strategiske initiativer ved University of Pennsylvania.
Shayak Sengupta, en stipendiat ved Observer Research Foundation America, et Washington-baseret datterselskab af en tænketank i Indien, var mindre entusiastisk.
“I betragtning af, at dette lovforslag for længst er udløbet efter år med USA’s passivitet på klimaområdet, kan mange lande betragte dette som det ‘nødvendige minimum’ af USA’s historiske og moralske ansvar for klimaet,” sagde han.
Sengupta understregede, at fattige nationer stadig leder efter rige lande til at opfylde deres 100 milliarder dollars forpligtelse for finansiel bistand til at imødegå global opvarmning, et problem, der har været et ømt punkt under internationale forhandlinger.
Der kommer heller ikke til at mangle andre udfordringer. Hvis republikanerne genvinder Kongressen eller Det Hvide Hus, kan de optrevle Bidens fremskridt. Forsyningskæder kan kæmpe for at imødekomme øget efterspørgsel efter udstyr som solpaneler og batterier. Kinas udenrigsministerium meddelte fredag, at landet er skærer af direkte klimaforhandlinger med USA som svar på parlamentsformand Nancy Pelosi’s tur til Taiwan, hvorved et sjældent punkt af langvarigt, om end til tider tumultagtigt, samarbejde mellem de to lande blev afbrudt.
Eksperter sagde dog, at Kina stadig vil lægge mærke til, hvis det lykkes USA at blive et kraftcenter for ren energi.
“I et stykke tid nu har Kina været førende inden for ren energiinvestering globalt,” sagde Xizhou Zhou, ekspert i klima og bæredygtighed hos S&P Global, et globalt forskningsfirma. “De vil sandsynligvis se denne lovgivning som et konkurrencetræk.”
Deborah Seligsohn, en ekspert i Kinas politik og energi ved Villanova University og en tidligere amerikansk diplomat i Beijing, sagde, at resultatet kunne være lavere priser globalt.
“I det omfang USA virkelig begynder at investere i ting, der konkurrerer med vigtige kinesiske virksomheder – i sol, vind, elektriske køretøjer, batterier – tror jeg, du vil se kinesiske virksomheder interesseret i at øge deres konkurrenceevne i disse industrier ved at gøre bedre produkter og få priserne ned,” sagde hun.
Det kan have en ringvirkning rundt om i verden.
“Udviklingslandene kan se priserne for vedvarende energi falde, og adoptionen stige,” sagde Seligsohn.
Vibhuti Garg, en energiøkonom med fokus på Indien, sagde, at amerikanske investeringer i forskning i ren energi kunne betale sig udbytte i fattigere nationer, som ikke har de samme ressourcer til at udvikle nye teknologier.
“USA kan dele teknologisk knowhow med andre lande, især det globale syd,” sagde hun.
Aditya Ramji, fra Institute of Transportation Studies ved University of California, Davis, sagde, at samarbejde – sammen med økonomisk hjælp – vil være afgørende.
“På et tidspunkt vil der skulle være diskussioner om, hvordan de kan give adgang til intellektuel ejendom eller lavere omkostninger til lande som Indien og andre for at udnytte elbilteknologi,” sagde han.
Klimaaktivister sagde, at den amerikanske lovgivning kun er et skridt på en større vej mod klimaindsats. Der er behov for flere fremskridt for at bringe verden på rette spor for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius (2,7 grader Fahrenheit), et mål, som nogle videnskabsmænd mener er ved at glide uden for rækkevidde.
“Vi er nødt til at kæmpe for politiske forpligtelser i andre lande,” sagde klimaaktivisten Luisa Neubauer, en ledende figur i aktivistbevægelsen Fridays for Future.
“Det er den eneste måde, vi kan vende dette fra et år med tilbageslag fra fossile brændstoffer til et år med klimaretfærdighed,” sagde hun.
___
Associated Press-skribenterne Frank Jordans i Berlin og Sibi Arasu i Bangalore, Indien, bidrog til denne rapport.
___
Associated Press klima- og miljødækning modtager støtte fra flere private fonde. Se mere om AP’s klimaudspil her. AP er eneansvarlig for alt indhold.
Posten ‘Vi er tilbage, skat’: Nyt lovforslag øger amerikansk klimatroværdighed dukkede op først Associeret presse.
.
